...Forside
"Jeg har altid godt kunnet lide unge piger... Og det vil jeg blive ved med."
- Jan Fog
 
Mikkel Kragh Hansen - [20/1 2010]

Julefrokost 2010

Julefrokost 2010

Hej alle fra 04t

Jeg tillader mig at sende en mail rundt til alle via hjemmesiden for at påminde jer om, at vi holder julefrokost på næste fredag, d. 29. januar!
Da der jo er flere juridisk studerende 04t´ere, skal jeg gøre opmærksom på, at man selvfølgelig kan framelde sig denne slags nyhedsmails under sin profil :)

Men som sagt er julefrokosten ved at være tæt på, og derfor vil vi rigtig gerne have svar på, om du kommer, hvis du ikke allerede har meldt det på hjemmesiden.
Vi bestiller mad udefra, hvorfor det hele kommer til at koste 130 kr. pr. person. Vi starter kl. 18.30 og det holdes som sædvanlig på Blomstertoften 33.

I kan læse mere på hjemmesiden under "Symposion", hvor I meget gerne må melde tilbage, også selvom I ikke kommer. Det er tilnærmelsesvis den eneste måde, hvorpå I kan slippe for spam fra mig :-)

Vi håber meget på at se så mange af jer som muligt!

Mikkel

Kommentarer(0)

 
Mikkel Kragh Hansen - [16/1 2009]

Julefrokost nyheder

Hej alle

Så er der lidt ny information om julefrokosten fredag d. 30. januar.
Vi har fundet ud af prisen, der bliver 140 kr. for hver person.
Her er der som tidligere år inkluderet mad og et par enkelte snaps til hver.
Udover dette medbringer I selv drikkevarer og en pakke til pakkelejen til omkring 10 kr.
Vi starter kl. 18.00, og det er Blomstertoften 33 i Tjørring.

Vi vil sætte pris på, hvis I indbetaler de 140 kr. før selve aftenen, da vi så slipper for alt det bøvl med sedler og mønter.
Det er dog ikke strengt nødvendigt, at I gør dette, så I kan også senest til selve julefrokosten betale de 140 kr. kontant. Men her er oplysningerne til den konto, I kan overføre 140 kr. til. Husk at skriv jeres navn som kommentar til overførslen, så vi kan se, hvem pengene er fra.

Reg nr: 2570
Konto nr: 8972700720
Beløb: 140 kr.

Husk at den seneste tilmelding er d. 26. januar, og fra denne dag er tilmeldingen bindende, da der bliver købt mad ind ud fra antal tilmeldte den dag.

Vi glæder os rigtig meget til et brag af et gensyn :)

Tobias, Søren og Mikkel

Kommentarer(3)

 
Mikkel Kragh Hansen - [19/10 2008]

Julefrokost anno 2008 - nu i 2009

Kære alle

Så er det ved at være tid igen. Julen står for døren, og det samme gør en frygtelig masse eksaminer for alt for mange af os..!
Jeg skal være den første til at beklage mig, når det gælder et sammensurium af eksaminer og julefrokostplanlægning i samme måned, og at bedømme efter stemningen i forumet er jeg bestemt ikke alene.
Derfor drager vi nu konsekvensen og skubber julefrokost nr. 5 en måned frem til januar 2009!
Der har været adskillige gisninger om lokationen, men når det kommer til stykket er der jo kun ét sted at afholde seancen... Blomstertoften 33! - dette statement danner på ingen måde præcedens :)

Så her er planen!:
- Event: Julefrokost fredag d. 30/1 2009
- Sted: Blomstertoften 33, 7400 Herning (som altid)
- Mad: Vi bestiller mad udefra som sidst og forsøger at få det til ca. samme pris.
- Du skal: Prompte krydse kalenderen, jævnligt følge med i informationerne her på siden og endelig ringe eller skrive til alle du kan huske har gået i vores klasse!
- Andet: Ja, alt det andet jeg også plejer at skrive.

Jeg glæder mig allerede og håber, at I alle kommer. Tilmelding venter vi lige lidt med, men I må meget gerne skrive en kommentar til denne nyhed, hvor I ytrer, om det er deal eller no deal :)

Mange hilsener
Mikkel

Kommentarer(4)

 
Mikkel Kragh Hansen - [18/2 2008]

Kongebal

Så skulle der efterhånden være styr på tingene.

Vi spiser hjemme ved Alexandra kl 17.30, og der har vi sandsynligvis allerede bestilt nogle store pizzaer, så man kan blande lidt som man har lyst til. I alle tilfælde bestiller vi i hvert fald bare pizza, så det bør ikke blive så dyrt.

Hvis der skulle være flere, der har fået lyst til at være med, er der ikke længere som sådan nogen sidste tilmelding, da vi jo ikke skal bestille bord. Men I må meget gerne alligevel lige skrive en besked til Tobias eller mig, eller tilmelde jer under Symposion, så vi ved, hvor mange pizzaer vi skal bestille på fredag.

Ellers ses vi jo bare fredag til et brag af et gensyn :-)

Kommentarer(2)

 
Mikkel Kragh Hansen - [6/2 2008]

Kongebal 2008

Kære kammerater!
Vi nærmer os hastigt d. 22 februar hvor der, som vi alle jo ved, afholdes kongebal på vort gamle og højt elskede gymnasium.
I den anledning mindes Mikkel og jeg (Tobias) den invitation rektor gav os alle (4g'er) ved dimissionen til at møde op til fejringen af årets kommende studenter.
Vi har imidlertid ikke modtaget nogen skriftlig invitation, men har af andre veje fundet frem til, hvordan det hele kommer til at foregå. Så her kommer lige nogle facts:

Billetter kan købes på skolen fra d. 7. februar og koster 60 kr. inkl. velkomstdrink.
Som tidligere elever kan vi dog også købe billetter ved at ringe til skolens kontor på 97221066 - de skal så afhentes senest onsdag d. 20. februar.
Arrangementet starter for os kl. 19.30
For flere informationer se
http://herning-gym.dk/Default.aspx?ID=230&M=News&PID=412&NewsID=101

I anledningen har vi også snakket om at forene klassen (04t) til lidt fælles hygge og spisning inden vi tager om på skolen. Vores problem er dog, at vi begge bor i Århus, har meget travlt og lang rejsetid, og derfor ikke ser os selv som potentielle arrangører af en sådan begivenhed. Vi påtænker enten at spise ude eller få mad udefra, hvis nogen havde lyst til at lægge hus til..?

Håber I er med på ideen. Og lad det så flyde med kommentarer, ideer og frivillige arrangører :-)

Mange kærlige og medicinske hilsener
Familien 8210 Hasle

Kommentarer(5)

 
Mikkel Kragh Hansen - [21/11 2007]

Julefrokost 2007

Så er der ved at være styr på det praktiske. Vi har fået bestilt mad, købt service osv, og prisen pr. mand kan nu fastsættes til 110 kr.
Disse penge medbringer I bare til selve festen, og så ordner vi afregningen der.

Som jeg vist har skrevet før, skal I selv medbringe drikkevarer (der vil muligvis være en enkelt snaps), og derudover skal hver jo også have en lille pakke til ca. 10 kr. med til pakkelegen.

Ellers skulle der vist ikke være så meget nyt, men hvis I har nogen spørgsmål, skriver eller ringer I bare.

Vi ses til et brag af en fest!

Kommentarer(0)

 
Mikkel Kragh Hansen - [2/11 2007]

04t.dk @ Herning-gym.dk

Så er vi at finde på listen over gamle årgange på gymnasiets hjemmeside. Det betyder selvfølgelig, at vi nu for alvor må vise os som Herning Gymnasiums mest højteknologisk kommunikerende klasse nogensinde (også selvom omverdenen reelt ikke har nogen chance for at opdage det uden et login til siden..)

I kan se listen her

Kommentarer(1)

 
Mikkel Kragh Hansen - [26/8 2007]

Flyt krydset i kalenderen!

Jeg har dummet mig lidt og arrangeret julefrokosten en dag, hvor jeg ikke selv er hjemme. Jeg håber ikke, at det skaber problemer for jer, at julefrokosten nu rykkes en uge frem til d. 1. december. Men eftersom vi holder den hjemme ved mig, må jeg nok også hellere være hjemme..

Jeg har opdateret nyheden under Symposion, så det er den rigtige dato, der står der.
I må meget gerne lige sprede nyheden, så der ikke er misforståelser.

Mange hilsener
Mikkel

Kommentarer(3)

 
Mikkel Kragh Hansen - [19/7 2007]

Velkommen

Så er den her! Vores hjemmeside er oppe at køre, og 04t's officielle kontaktperson vil gerne byde jer velkommen. For at kunne bruge siden rigtigt, skal man være logget ind, hvilket sker under "Login". I har alle fået en mail tilsendt på skolemailen, hvor der står, hvordan dette skal gøres, og når I først er logget ind, skulle det meste sådan set give sig selv. Hvis I har spørgsmål skriver I selvfølgelig bare i forummet eller sender en mail til mig.

Håber vi kommer til at bruge siden aktivt i lang tid fremover.

Kommentarer(0)

 
Mikkel Kragh Hansen - [10/7 2007]

Siden er oppe!

Så er 04t's hjemmeside snart oppe at køre. I de følgende dage vil der være masser af ustabilitet på siden, da siden er ved at blive lavet og samtidig bliver testet. Men når siden er færdig, vil der blive sendt en mail rundt med nødvendige oplysninger.

Kommentarer(1)


Vis nyeste
Tilfældige billeder
  04t.dk